Julerier i November

Julemærket 2021

I dag blev året julemærke afsløret af H.K.H. Kronprinsesse Mary på Københavns Rådhus. Årets Julemærke har temaet “Hjem til jul” og er tegnet af illustrator Peter Bay Alexandersen. Motivet tager udgangspunkt i det fællesskab, som der opstår i juletiden, og som vi ikke rigtig var forundt sidste år pga. Covid-19. Selve motivet er et træskib, som bringer folk hjem til deres familier med gaver og juletræer. Det er altså en form for hyldest til alt det vi har måtte undvære i det forgangne år.

Julemærkehjemmene gør er kæmpe arbejde for børn der har det svært. Mange af de børn som kommer på julehjem er ensomme og skal have opbygget deres selvværd. På Julemærkehjemmene bliver de en del af et kærligt og omsorgsfuldt fællesskab, som kan være grundlaget for deres trivsel. Jeg  synes det er enormt vigtigt stykke arbejde, som julemærkehjemmene udfører, og kan derfor kun opfordre til at støtte dem. Samtidig er køb af julemærkerne jo en kærkommen lejlighed til at få skrevet nogle julekort. Hvem vil ikke elske at modtage et julekort i december med en lille hilsen og et ønske om en glædelig jul.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julerier i November