Hello October

Idag siger vi farvel til september og imorgen goddag til oktober. Jeg kan i virkeligheden ret godt lide oktober. Der er noget helt specielt over efteråret. Dagene bliver kortere, aftenerne bliver mørkere, og naturen har de smukkeste farver.
Efteråret byder på massere af hygge. På solskinsdage er det oplagt med aktiviteter udendørs med bål, gåture i efterårsskovene, etc, og når det regner og stormer kan man hygge sig indendørs med lys, tæpper, og varme drikke. Jeg er vild med efterår.
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler;
alt flygted storken over strand,
ham følger viltre svaler.
De sidste mange år, hvor jeg har blogget om julen, har jeg altid syntes at oktober var det tidspunkt, hvor det gav mening at begynde at blogge om Julen. Det første julepynt kommer i butikkerne engang efter efterårsferien, efterårsferien er et oplagt tidspunkt at begynde at samle naturpynt til årets dekorationer, og man kan så småt begynde forberedelserne til julen, så december ikke bliver for stresset. Så imorgen er juleblogsæsonen for alvor skudt igang.
I oktober glæder jeg mig til…
De første dage med frost
Halloweenhygge
Efterårsfarver
Efterårsaktiviteter i naturen
De første juleting i butikkerne
Indsamling af naturpynt
Regnvejrsdage med indendørshygge
Mørke aftener med lys
Varme strikkertrøjer og halstørklæder
Simreretter og supper (Comfort food)
Begynde at planlægge julen
Hvad glæder du dig til i oktober?
Ingen kommentarer endnu