Rør blot ikke ved min gamle jul

Juletræet med sin pynt

Juletræet er en essentiel del af julen. Det er det store smukke symbol på julen, som vi samles om juleaften. I Danmark har vi endda tradition for at danse rundt om juletræet mens vi synger smukke julesange. Men hvordan skal juletræet pyntes? Gammeldags eller moderne? Farvetema eller alle regnbuens farver? Hjemmelavet pynt eller købt pynt? Det skønne er at uanset hvad så er juletræer som regel smukke i alle versioner.

Jeg kommer fra et hjem, hvor juletræet var pyntet i alverdens pynt, da jeg var barn. Senere valgte min mor et rødt og guld farvetema. Sidste år endte jeg med at starte min samling af juletræspynt jeg endte med et farvetema i guld og blågrønne farver. Det var faktisk en svær beslutning, da jeg er vild med mange forskellige temaer. Jeg kan også rigtig godt lide et helt hvid tema og så er jeg også helt vildt med et gammeldags dansk juletræ med flagranke.

 

Lidt om juletræets historie

Juletræet er en gammel tysk tradition fra 1500 tallet. Det er dog en relativ ny tradition i Danmark, og man mener at et af de første danske juletræer kunne ses på det sydsjællandske gods Holsteinborg i 1808. I 1811 kom juletræet til København hos Martin Lehmann, og det tiltrak en del opmærksomhed, da familien valgte at stille et grantræ med tændte lys op i stuen. I løbet af 1800 tallet begyndte juletræet af blive mere gængse i de danske hjem, men det varede alligevel en del år før traditionen slog bredt igennem. Faktisk var det først omkring 1. Verdenskrig at juletræet for alvor blev udbredt i Danmark. Det var stadig ikke alle som havde råd til et juletræ med pynt og lys, men det var blevet accepteret som en del af den danske juletradition.

Når det kommer til juletræspynten er der også sket meget siden man så det første juletræ i København. Idag har de fleste tradition for at have en stjerne i toppen af juletræet. Denne stjerne repræsenterer Betlehems stjernen, som førte de tre vise mænd til stalden, hvor Jesus blev født. Men oprindeligt så man oftest en engel i toppen af træet, som repræsenterede Christkind, Jesusbarnet. Man har dog også set eksempler på storke og nisser i træets top.

Sangen “Højt fra træets grønnetop” fortæller også lidt om traditionerne omkring juletræet. Først og fremmest kunne man finde spiseligt pynt på træet (“først skal træet vises, siden skal det spises”), men derudover lå gaverne også til fuldt skue på træets grene (“Peter har den gren så kær, hvorpå trommen ligger”). Det adskiller sig altså fra Idag, hvor gaverne typisk ligger under træet og er pakker fint ind.

 

For nyligt spurgte jeg mine følgere hvilke farvetemaer deres juletræspynt har, og jeg vil gerne dele nogle af deres svar med jer her.

 

Hvordan pynter i jeres juletræ?

 











Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rør blot ikke ved min gamle jul